Åbningstider:
Mandag til torsdag 06.30 - 16.30
Fredag 06.30 - 16.00
Der er mulighed for udvidede åbningstider, såfremt begge forældre har arbejdstider, der forhindrer aflevering og hentning af barnet indenfor de almindelige åbningstider.
Ferie:
Børnehaven har åbent i alle ferier undtagen i sommerferien uge 29 og 30, hvor der udelukkende er mulighed for nødpasning, såfremt begge forældre skal arbejde. Nødpasningsskema kan hentes på kontoret. Dog skal det enkelte barn holde ferie i mindst 2 uger i sommerferien, samt 2 uger i løbet af året, for at opnå betalingsfri måned i juli.
Fødselsdage:
Vi vil gerne fejre barnets fødselsdag i børnehaven. Vi aftaler på forhånd, hvilken dag det skal være, da nogle børn holder fri på selve dagen.
Børnehaven bager boller enten på forhånd eller på selve dagen. Fødselsdagsbarnet vælger en glasurfarve, som lægges på bollerne, og fødselsdagsbarnet går selv rundt og serverer bollerne for sin trivselsgruppe.
Vi spiser altid vores madpakker først, og fødselsdagsmenuen bliver serveret som en dejlig dessert.
Vi synger fødselsdagssang, råber hurra og barnet får en lille gave. Forældre er velkomne til at deltage i festlighederne, så sig endelig til.
Børnene må ikke have mad med hjemmefra til fødselsdage.
Hvis I ønsker at invitere til fødselsdag privat og gerne vil dele indbydelser ud i børnehaven, er det tilladt såfremt enten alle drengene eller pigerne fra samme årgang inviteres. Eller hvis alle drenge og piger fra en årgang inviteres.
Forældresamtaler:
Der holdes en samtale omkring det tidspunkt, hvor barnet har gået i børnehaven i 3 måneder. Herefter tilbydes det efter behov. Vi indkalder til møde, hvis vi vurderer, at der er et behov, og I er til enhver til velkomne til at bede om en tid.
Forældremøder:
Der afholdes mindst to årlige forældremøder, hvoraf det ene er med valg til Forældrebestyrelsen.
Velkomstbrev:
Når barnet er meldt ind i børnehaven, modtager I et velkomstbrev en til to mdr. inden opstart. Her bliver I tildelt en primærpædagog, som tager særligt vare på jeres barns udvikling og trivsel.
Bleer:
Børnehavebørn skal selv medbringe bleer.
Billedgalleri:
På vores Facebook side og i billedgalleriet her på hjemmesiden lægger vi løbende billeder op fra hverdagen i børnehaven.