Børnehuset

Børnehuset

Poulstrup Børnehus startede op den 1. august 2015. Vi har til huse i bygningerne på Poulstrup Skolevej 1-3, der tidligere indeholdte den kommunale vuggestue og børnehave på Vrejlev-Hæstrup Skole. Børnehuset er tæt placeret på eleverne i Poulstrup Friskole, men har alligevel sit helt eget univers. Placeringen på skolen, ser vi som en kæmpe fordel, fordi et barn i trygge rammer lærer at omgås store og små, og på den måde får en nem og glidende start ind i skolelivet.

 

Vi arbejder hele tiden for at skabe trygge og overskuelig omgivelser med nærvær og trivsel, hvor vi lægger vægt på, at børnene elsker at være, lege og lære. Vi er stolte af vores flotte faciliteter, hvor der er masser af plads, højt til loftet og masser af natur lige uden for døren. Der er i skrivende stund ca. 57 børn i børnehaven og 13 vuggestuebørn i børnehuset. I kan tilmelde Jeres barn her.

 

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Børnehuset, og sammen med den daglige ledelse og forældrerådet arbejdes der hele tiden på at skabe det bedst mulige pasningstilbud. Kristian Bertelsen, der er skoleleder, har også det daglige ansvar for Børnehuset. Karen Risborg fungerer som afdelingsleder, og har pt. 15-16 pædagoger og -medhjælpere at holde styr på.

 

Skulle nogen sidde med lysten til at besøge Børnehuset, er man til hver en tid velkomme til at kontakte enten Kristian Bertelsen (71 99 71 45) eller Karen Risborg (71 99 71 46) - man kan også sende en mail (se under "Kontakt").

 

På vores Facebook side "Poulstrup Friskole & Børnehus" lægges der jævnligt billeder op, der viser dagligdagen i Børnehuset.

 

Klik på dokumentet til højre for at læse mere

om læreplanerne i vores Børnehus!

 

/23-3-17

 

 

 

 

TILSYNSRAPPORT 2016

 

 

Poulstrup Skolevej 1-3 | Poulstrup | 9760 Vrå | 71997103 | info@poulstrupfri.net